Gå til hovedindhold

Værd at vide når du opretter arrangementer

Her finder du informationer, der er værd at vide, når du opretter arrangementer. Listen tilrettes og udvides løbende i takt med udvikling af databasen, så tjek gerne siden løbende.

Indhold

    Log ind via Google Chrome

    Vi anbefaler at du logger ind i eventdatabasen fra Google Chrome. Vi har oplevet, at databasen til tider spænder ben, når man taster ind via eksempelvis Internet Explorer. Et af problemerne pt er, at systemet siger, at du ikke har udfyldt tag-feltet, selvom du har - og uden det kan du ikke gemme dit arrangement.

    Navngivning af billeder og brug af æ, ø og å

    Når du tilknytter billeder til en event, så må billedet ikke indeholde æ, ø og å i navnet. Mange systemer har det svært med de tre bogstaver, og det kan betyde, at dit billede ikke bliver vist. 


    Husk at tagge jeres begivenheder

    Husk at give dine events tags inde i eventdatabasen. Hvis du taster en event ind, der hovedsageligt er for børn, vil det være oplagt at give den tagget For børn. Du kan sagtens tagge dine events med flere tags. Hvis du eksempelvis lægger en koncert ind, er det oplagt at give den taggene musik, underholdning og koncert. I formularen er der foruddefinerede tags, du kan benytte dig af. du finder listen ved siden af tag-feltet i formularen.


    Ved ferieaktiviteter

    Så snart vi når ferietid - sommerferie, efterårsferie, vinterferie, påskeferie - så oprettes der i AarhusGuiden en gruppe af begivenheder til disse formål. Så brug endelig også disse tags, hvis du vil have dine events med i oversigterne.


    Brug af versaler i overskrifter

    Undgå at bruge versaler i overskrifter. Selvfølgelig er du velkommen til at begynde med stort forbogstav. Men det ser meget råbende ud, at hele event-titlen står med store bogstaver. 

    Sidst opdateret: 14. december 2023