Gå til hovedindhold

Brugeraftale

Denne brugeraftale skal accepteres af alle eventarrangører, inden indtastning af data i formularen i eventdatabasen.

  • Læs op

Indhold

    Denne eventformular har til formål at indsamle arrangementer, begivenheder og events i Aarhus, hvor der er offentlig adgang. De indtastede data og uploadede filer gøres tilgængelige på ODAA – Open data Aarhus (www.odaa.dk) som frit kan vederlagsfrit benyttes af alle herunder bl.a. virksomheder, offentlige institutioner og medier.

    Det er den virksomhed, institution eller person, der indtaster og opretter en begivenhed (herefter kaldet brugeren), der på alle måder er ansvarlig for indholdet. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de indtastede og uploadede data ikke er belagt med rettigheder til anden side, og brugeren er alene fuldt og helt erstatningsansvarlig, hvis dette ikke overholdes. Brugeren accepterer, at den oprettede begivenhed helt eller delvis kan benyttes af trediepart.

    Som bruger af Aarhus Kommunes eventdatabase giver du en ikke-eksklusiv, royaltyfri, permanent, uigenkaldelig og videre licenserbar ret og tilladelse til at reproducere, distribuere, udgive, overføre, ændre, tilpasse, oversætte, udstille, distribuere, sælge, licensere, offentligt forevise eller på anden måde bruge eller udnytte oprettede begivenheder i hele verden i alle former for medier. Du erklærer og garanterer, at:

    1. du har ret og bemyndigelse til at give ovenstående tilladelse uden samtykke fra trediepart
    2. dine bidrag er nøjagtige og ikke vil krænke tredieparts rettigheder, hverken nu eller i fremtiden.

    Du forpligter dig til ikke at bruge denne formular til:

    • kommercielle eller politiske formål (herunder, men ikke begrænset til, reklame, pengeindsamling, indsamling af produktpriser eller salg af produkter, der rækker udover formularens formål).
    • via eller i forbindelse med denne formular at gennemføre aktiviteter, der har til hensigt at forsøge at skade andre eller som er ulovlige, krænkende, uanstændige, truende, chikanerende eller anstødelige, eller som krænker tredieparts rettigheder.
    • ikke at foretage aktiviteter, der påvirker en brugers adgang til formularen eller formularens tilsigtede funktion.
    • ikke mod bedre vidende oprette begivenheder med urigtige eller upræcise oplysninger.


    Når du bruger denne formular, forpligter du dig også til ikke at udgive dig for at være en anden person eller instans. Det er alene Aarhus Kommune, der afgør om reglerne er overholdt. Aarhus Kommune kan uden varsel fratage enhver bruger adgang til siden.

    Denne formular kan indeholde tekniske fejl og andre fejl, og din brug af formularen sker på eget ansvar. formularen stilles til rådighed som den er. 
    Brugernavn og password er personligt til den oprettede bruger og må ikke videregives til andre.

    Sidst opdateret: 14. december 2023