Gå til hovedindhold

Søg om byggetilladelse til dit arrangement

Følg vejledningen og søg om byggetilladelse til dit arrangement.

  • Læs op

Indhold

    Søg om byggetilladelse via ansøgningsportalen Byg og Miljø

    Bemærk: Ansøgningstypen i Byg og Miljø skal være ”Transportable konstruktioner”, ”Camping-, festival- og salgsområder” eller ”Midlertidig overnatning eller arrangement”.

    Søg om byggetilladelse via Aarhus Kommunes selvbetjening (privat)
    Søg om byggetilladelse via Aarhus Kommunes selvbetjening (virksomhed)

    Sådan laver du en ansøgning

    For at lave en ansøgning skal du følge nedenstående vejledning.

    Indhent fuldmagt fra ejendommens ejer. Hvis arrangementet afholdes på et kommunalt areal, indhenter du en fuldmagt ved at søge arrangementstilladelse. Når det vurderes, at der kan gives tilladelse til at låne arealet til arrangementet, så gives der automatisk en fuldmagt til at søge byggetilladelse.

    Søg tilladelse til dit arrangement på kommunalt areal

    Når du søger byggetilladelse eller indsender din meddelelse om et midlertidigt camping- og salgsområde til flere end 150 personer, skal du vedhæfte en situationsplan, som viser konstruktionernes (fx telte, scener og hegn) placering i forhold til hinanden og øvrige bygninger på grunden.

    Her kan du se, hvordan du angiver de præcise mål for planen korrekt 

    Læs her, hvordan planen over salgsområdet udføres, hvis du har salgsboder eller lignende

    Hvis dine konstruktioner er certificerede, skal du fremsende kopier af certifikaterne.

    Hvis dine konstruktioner ikke er certificerede, skal du indsende konstruktionstegninger og beregninger medmindre de er undtaget for byggetilladelse jf. BR18 kap. 1 §6b.

    Læs kravene i bygningsreglementet her 

    For transportable konstruktioner, der anvendes af flere end 150 personer, skal der indsendes en pladsfordelingsplan. 

    Se her, hvordan pladsfordelingsplanen skal udføres

    Projektbeskrivelsen skal indeholde følgende informationer:

    • Hvad er karakteren af arrangementet/eventet?
    • Hvor mange personer deltager?
    • Navn på kontaktperson med telefonnummer og e-mail.
    • Tidspunkt for arrangementet: Datoer for opstilling, nedtagning og datoer for afvikling af arrangementet.
    Sidst opdateret: 29. februar 2024